Eventyr langs Limfjorden - 3 timer på egen hånd eller en rute foreslået af os.

Vil du have friheden til at cruise på egen hånd, kan du selvfølgelig bare give gashåndtaget et kærligt tryk og tage på eventyr, hvor du vil.
Vi kommer også gerne med et ruteforslag.

1

Cruise langs Limfjorden

På vores 3-timers tur er det muligt at køre langs Limfjorden, gennem hyggelige små landsbyer som Gåser og Gandrup. Stop undervejs og nyd udsigten over Limfjorden – måske får du også lejlighed til at lave en sjov grimasse til en nysgerrig måge, der prøver at stjæle lidt af din opmærksomhed.

2

Hvis din far gir dig lov.. tar du så med mig i skoven

Lad knallerten snurre dig helt tæt på Aslundskoven, hvor naturen spiller på alle tangenter: fuglene synger deres bedste hits, og måske får du øje på egern, rådyr eller en særlig nysgerrig skovmus, der kikker frem.

 

3

Tilbage til Hals – med stil

Turen slutter, hvor den startede i Hals med det karakteristiske Hvalgabet, Lille Jomfru Ane Gade og Skansen med de gamle kanoner. Afslut eventyret med en hyggelig rundtur på havnen og se vores lille færge, der sejler frem og tilbage over Limfjordens glitrende vande.

Havnestemning som prikken over i’et

 

Slut turen af med en tur på havnen. Se den lille færge sejle frem og tilbage, få lidt frisk luft på kinderne og nyd, at du lige har haft en dag fyldt med små eventyr, grin og Maxi-fart.

Denne tur er perfekt til venner, familie eller kolleger, der vil have sjov, spas og små eventyr – uden at gå på kompromis med sikkerheden. Puch Maxien står klar, og nu er det bare dig, der skal sætte tempoet (og humøret!).

Vi laver gerne en tur, der passer til jeres ønsker

Både for familier, venner, events og firmaarrangementer. Kontakt os endelig - vi står klar til at hjælpe.

Det får du med en dagstur hos Nordjysk Maxi Event

Når du booker en dagstur hos os, er følgende altid inkluderet:
  • Puch Maxi / 30-knallert – klar til en nostalgisk og sjov oplevelse

  • Godkendt styrthjelm – sikkerhed først

  • Ansvarsforsikring på knallerten

  • Fuld tank – du kan køre afsted med det samme

  • Rutekort med udvalgte stop og seværdigheder

  • Vejhjælp, hvis der skulle opstå problemer undervejs

  • Smukke naturoplevelser langs både skov, fjord og åbent landskab

  • Mælkekasse – den klassiske detalje til bagage eller proviant

  • Anbefalinger til spisesteder samt tips til, hvor du finder de allerbedste is